I mit professionelle liv som triatlet har jeg opnået både at blive Europa- og Verdensmester. Som den eneste dansker nogensinde, lykkedes det mig at være i top 10 i Hawaii ironman tre år i træk. Jeg har træningserfaring i alle distancer og ved hvad der kræves, både fysisk og mentalt og hvordan der skal prioriteres i forhold til typen af disciplin og distance.
Over en fireårig periode var jeg bosat i Frankrig og tilknyttet triatlon klubberne TIM Marseille og Salon de Provence. I syv år kørte jeg for den tyske klub Asics Team Witten. Jeg har således deltaget i mere end 170 konkurrencer over hele verden og har kendskab til mange forskellige træningsmetoder.
Jeg ved hvad der virker – også for dig!
Over en treårig periode fra 2002 løbetrænede jeg og var co – træner på Spartas maraton hold og deltog i maratons i Hamborg, Amsterdam og Berlin.
Efter at have arbejdet som professionel triatlet i 11 år, startede jeg i 2010 som Danmarks første kvindelige Ironman coach. Et helt naturligt og oplagt valg, da jeg de sidste 5 år af min professionelle karriere havde prioriteret ironman disciplinen. I løbet af min karriere havde jeg opnået at blive Verdensmester og havde i alt 7 ironmans bag mig.
Jeg har erfaret, at det kræver planlægning og struktur at kombinere de tre discipliner, samt selvdisciplin og vedholdenhed at gennemføre en ironman. Og at der er ingen, der kommer udenom at skulle forholde sig til den psykologisk proces, det er, at skulle stille op på startstrengen og overskue, at have mellem 10-14 timers fysisk og psykisk arbejde foran sig.
Jeg har trænet mange nybegyndere og motionister, så de har fået udnyttet deres personlige potentiale. For mig er det vigtigt, at vejlede den enkelte gennem en realistisk og helhedsorienteret træningsplan, så vedkommende bliver godt rustet i processen hen mod målet og får en unik oplevelse. Uanset om det er at blive en bedre svømmer eller at gennemføre en triatlon eller en ironman.
Min mission er, at
- Du træner det der skal til, for at få en stærkere krop i balance
- Du udnytter din krop optimalt under træning
- Du topper på rette tidspunkt!
Resultater
- Europamester OL. distance (1996)
- VM langdistance, USA nr.3 (1996)
- Ironman Roth, nr.2 (1997)
- Vinder New Zealand Ironman (1999)
- Verdensmester langdistance, Sverige (1999)
- Hawaii Ironman, nr. 9,4,7 (1998, 1999, 2000)
- VM Ironman distance, nr. 3, Danmark (2001)
- Tysk mester for hold 5 år i træk
- 7 Ironmans i top 10
- 90% af mine løb fuldført i top 3.
Jeg tilbyder …
- Begyndere (din første triathlon)
- Motionister (din første halv-ironman eller ironman)
- Supermotionister (som gerne vil være endnu hurtigere)
- nybegyndere som ikke kan svømme
- motionister, som vil lære crawl
- rutinerede svømmere, som vil forbedre deres teknik
- Nybegyndere, som gerne vil i gang med at løbe
- Løbere med skader
- Løbere som vil have optimeret deres løbestil (Løbestilsanalyse)
- Løbere som træner op mod et bestemt løb (DHL, halvmarathon etc.)
- Atleter og motionister, som mangler energi og motivation
- Du, som ønsker at komme i gang med motion, men ikke får det gjort
- Privatpersoner
- Svømmeklubber
- Triatlonklubber
- Personaleforeninger (firmaordninger)