Svømning

  • Kan du slet ikke svømme?
  • Eller måske bare ikke svømme crawl?
  • Tænker du over, hvordan din krop ligger i vandet?
  • Eller hvordan du trækker vejret?
  • Måske er du god til at svømme, men vil gerne svømme hurtigere eller længere?

Uanset om du er nybegynder eller erfaren svømmer, har du så lyst til at opleve forbedring og udvikling?

I svømning er vigtigt at arbejde med den rigtige teknik, da det gør det meget lettere at svømme. Ofte kan få korrektioner betyde, at du bruger meget mindre energi, så svømning ikke længere føles som en kamp.

Jeg analyserer din nuværende svømmeteknik ud fra 8 parametre. Er du nybegynder, vil jeg normalt korrigere din teknik – er du erfaren, vil jeg skærpe din opmærksomhed på hvad du skal arbejde med at forbedre.

Min erfaring er, at ”kampen med vandet” allerede begynder, når der både skal sparkes benene og armene skal i vandet. Vandet bliver ofte angrebet med totalt spændte armene og armtaget ”rives rundt”. Rigtig mange svømmer, som om de har et drivanker, der trækker benene nedad. Og hvis endelig benene bevæges, bevæges de enten rigtig hurtigt eller er helt anspændte med meget strakte knæ. Dermed bruges der enorme kræfter på at komme fremad, og mælkesyren hober sig op. Jo mere mælkesyre der ophobes, desto mere ilt har man brug for, og så begynder man at blive forpustet og hive efter vejret, også selvom man er i god form. Det er alfa og omega at arbejde med vandet og ikke imod vandet.

Crawl-svømning behøver ikke være så svært. Med relativt få øvelser kan jeg få dig på rettet vej, så det føles meget lettere og mere naturligt at komme fremad.

Jeg har selv svømmetrænet og været konkurrencesvømmer fra jeg var 12 år gammel og efterfølgende har jeg været professionel triathlet i 11 år. Jeg er uddannet svømmetræner for både børn og voksne i dansk svømmeunion regi og jeg har de sidste 10 år arbejdet som svømmetræner. Jeg tager løbende på svømmekonferencer for, at være opdateret indenfor teknikker og for at udvikle min svømmeundervisning.

Crawlundervisning

Jeg tilbyder individuel “one to one” svømmeundervisning og afholder flere gange om året begyndercrawl workshops med maks 10 personer i gruppen.

Jeg er svømmetræner for BAC triathlonklub.

Firmaundervisning:

Jeg  er også svømmetræner for flere firmaes personaleforeninger i svømning, deriblandt KMD og Oracle.

Koncept “Knæk svømmekoden”

Mit helt nye trænerkoncept “Knæk svømmekoden” tilbyder jeg til klubber og foreninger, hvor jeg tilbyder at kommer på besøg, som hjælpetræner i klubben/foreningen,  for at hjælpe dem, som netop kæmper med at knække svømmekoden og giver dem lidt ekstra opmærksomhed, så de kan få et svømmeløft.

Ironmancoach Susanne Nielsen
Personlig træning
Følg mig
Referencer

KMD · Copham · Oracle · Marsh · Dong
Og over 50 andre firma- og privatkunder.